Skal - skal ikke?

Barnetro og teenagetro.
Da du var yngre, troede du måske, at Gud var en gammel mand med hvidt skæg oppe i skyerne, som skabte jorden på seks dage. Det kaldes barnetro og er helt naturligt. Nu er du blevet ældre og måske mere kritisk. Det er også naturligt. Når man bliver mere moden og udvikler sig, så udvikler ens forhold til familie og venner sig også. Dit forhold til Gud skal også udvikle sig, når du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom på en mere moden måde, som svarer til din alder.

Tvivl og tro hænger sammen.
Tro kan ikke måles eller vejes, derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har Guds kærlighed altid. Uanset hvordan vi opfører os, og selv om vi tager nogle forkerte valg. Konfirmationen er et ja til dåben og ja tak til at have Gud med i sit liv. Er man så ikke længere Guds barn, hvis man ikke bliver konfirmeret? Jo, dåbens ord siger, at det er man. Gud holder, hvad han lover.

Viden og tro.
Vi lærer i skolen, at det er godt at have viden. Viden kan vi slå op og læse om i bøger. Når du går til præst handler det mest om tro. Tro er ligesom tillid. Vi tror på noget eller nogen. Jeg tror på min ven, selv om han nogle gange har skuffet mig. Jeg kan ikke være sikker. Men han er min gode ven, og jeg håber, jeg kan stole på ham. Derfor tror jeg.

Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det kan vi blive ved med, også når vi er konfirmeret, ligesom man også kan tro, selv om man ikke er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst.